Sur røv.

okay, så det er ved at være et stykke tid siden at jeg har blogget, sådan rigtigt. En af grundene er at der er nogle personer, som ikke skulle kende bloggen, som fandt den. Det gjorde mig lidt nedtrykt, fordi det bekræftede lidt min mangel på tillid overfor dem. Men jeg vil ikke gå nemmere ind på det, for det behøver alle på nettet ikke at vide. ;)
Men altså, jeg begyndte blogge her, som en måde at få nogle mine følelser ud.
Det virker meget lettere bare at skrive det ud til fremmede som jeg alligevel ikke skal snakke med, end at tale med ens veninder og familie.
Det er ikke fordi at jeg ikke har snakket med mine veninder om det, men når man endnu engang kommer med et eller andet der virker ubetydeligt for dem, bliver man lidt træt af at høre på sig selv. Og det er også lidt svært at få formuleret på en måde, så de forstår præcist hvordan man har det, og at gøre det uden at lyde en smule ynkelig og opmærksomheds krævende kan også være en udfordring.

Men alle de ting, som ikke er store problemer for andre end mig, går bare lidt og kradser inden i. Nu er jeg ikke typen der sidder og konstant græder. Jeg er mere typen der bliver rigtig sur og irriteret af alt.
Derfor har jeg tit været virkelig en kælling over for alle udover, like, 4 personer, det sidste stykke tid.
Jeg har haft en vildt kort lunte, taget ting meget personligt og generelt været ret modbydelig.
Det værste er næsten, at 5 minutter senere kan jeg godt se at det var en voldsom reaktion og at det ikke er okay.
...

Men på den anden side folk kan virkelig være nogle fucking idioter.

oh my jeebuz. jeg hader folk der græder ud på nettet.

GB